dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Esbjerg sender nyt rytmisk spillested i udbud
Lokalerne, som har rummet det konkursramte Tobakken, skal genopstå som spillested.
Foto: Kent Madsen, Wikimedia Commons

Esbjerg sender nyt rytmisk spillested i udbud

Efter Tobakkens konkurs søger kommunen nogen til at drive nyt spillested i samme lokaler.
28. JUN 2023 12.14

ESBJERG: Mindst 200 koncerter om året for flere end 40.000 gæster. Det er ambitionen for et nyt rytmisk spillested i Danmarks femtestørste by. Esbjerg Kommune sender nu opgaven i udbud, så det forhåbentlig hen i september står klart, hvem der igen skal få musikken til at spille i de bygninger, som indtil for nylig rummede Tobakken, der gik konkurs i marts.

I beskrivelsen af udbuddet, som er vedtaget på et ekstraordinært møde i kultur- og fritidsudvalget, forholder kommunen sig åbent over for forskellige modeller. Det betyder, at det kan være en forening, en selvejende institution, en fond eller en privat virksomhed, der får opgaven.

På forhånd har  kommunen defineret nogle rammer, som potentielle bud skal leve op til. Udover ambitionen om mindst koncerter om året for flere end 40.000 gæster ønsker kommunen at styrke fokus på musikkens lokale vækstlag og de unges kultur. Dermed kan spillestedet bakke op om en ny kurs for Esbjerg, hvor oplevelser og kultur skal skabe endnu mere liv i byen.

Det er også målet at løfte samarbejdet med andre kulturbrugere, så de i højere grad kan få gavn af lokaler og faciliteter på spillestedet.

Forløbet med Tobakken, hvor lederen blev bortvist og politianmeldt, og det endte i konkurs, har sat sig præg på udbuddet. I de konkrete bud er det et krav, at der bliver gjort rede for et nyt spillesteds organisering og administration, så kommunen på forhånd får et grundigt indblik i strukturen omkring f.eks. fordeling af roller, bestyrelse og styring af økonomien.

Frist for buddene er 21. august, og kommunen venter at kunne træffe en afgørelse 18 september.

ak

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.